Hvor er det danske sprog på vej hen?

“De må have det fortræffeligt hr. Jensen” En sætning som man ikke hører mange steder i dagens Danmark. Det er længe siden vi var dis med hinanden og lagde vægt på, hvordan vi tiltalte vores medmennesker. Nu er vi alle venner og kan snakke med hinanden på lige fod. Men hvor er det danske sprog egentlig på vej hen? Sproget har gennem tiden været under indflydelse fra andre sprog, så hvad bliver det næste?

I dette indlæg vil jeg kigge lidt på, hvordan vores sprog har ændret sig – for det har det skam.

Knæhøj karse i svedhytten

Slang er en af hovedårsagerne til, at sproget har ændret sig. Forkortelser, synonymer og ordsprog har fundet vej ind i de danske ordforråd. Det falder danskerne naturligt at kommunikere med hinanden ved hjælp af slang i dagligdagen.

Tilbage i 1700-tallet blev den danske dialekt grundlagt. På daværende tidspunkt fandtes der to typer af dansk:

• Højkøbenhavnsk
• Lavkøbenhavnsk

Højkøbenhavnsk var det akademiske sprog, som blev talt på diverse universiteter samt det kongelige teater. Det lavkøbenhavnske var sproget, som bonden- og den almene borger talte. På daværende tidspunkt blev det besluttet, at det højkøbenhavnske sprog, skulle være det sprog kongeriget i Danmark skrev. Det som sidenhen er blev kendt som rigsdansk.

Der er siden hen løbet meget vand under broen, og ikke engang kongehuset taler rigsdansk mere. Talesprog og slang er med tiden blevet inkorporeret i det danske sprog, hvor begreber som OMG og nice er blandt de hyppigste slangord, som anvendes i dag.

Hva’ hvor skal vi hen du?

Nutidens sprog er i høj grad præget af internationaliseringen, hvor især engelsk har været med til at dominere sproget. Flere engelske udtryk har fundet vej ind i det danske sprog, og kan forstås og bruges i kontekst med ærkedansk.

Men hvor er det danske sprog på vej hen? Undersøgelser viser, at især unge mennesker har taget et nyt og digitaliseret sprog til sig, hvor der bruges en lang række forkortelser, som skal spare tid. lågsus (luksus), hvorn (hvordan) og slef (selvfølgelig) er blot nogle af de mange termer, som bruges af de unge, hvilket kan have indvirkning på, hvordan de skriver og taler fremadrettet.

Sabine Kirchmeier-Andersen som er direktør i Dansk Sprognævn udarbejdede i 2013 en undersøgelse af danskernes sprogvaner, hvor det kom frem, at netop de digitale medier har været med til at ændre måden vi skriver på. I den forbindelse har Sabine Kirchmeier-Andersen udtalt, at unge skal passe på at sproget på nettet ikke bliver overført til det skrevne sprog i skolen.

Dansk Sprognævn har søsat flere projekter vedrørende den digitale diskurs, hvor problemet med et Facebook sprog bliver analyseret. Flere unge kan opleve problemer når de kommer ud i erhvervslivet, hvis ikke de formår at udvikle deres sprog.

Den digitaliserede verden

Selvom vi befinder os i lille Danmark, har vi stadig kontakt med resten af verden hver eneste dag. Hvad enten vi skriver privat eller fra en virksomhed, så er der i langt større grad blevet brug for, at kunne oversætte til andre sprog, da vi ønsker at holde alle opdateret om hvad vi går og laver.

Internettet har gjort os i stand til, at holde forbindelsen med vennerne i Argentina eller familien i Tyskland. Det kan også være, at et firma har åbnet op i et nyt land og derfor skal kunne kommunikere med de nye forbrugere.

Om vi er på vej imod tidligere mytologiske tider med babelstårn og et forenet sprog kan være svært at forudsige. Men er vi på vej mod et mere ens sprog – det er helt sikkert! Den danske ordbog har gennem de sidste mange år optaget flere ord, som nedstammer fra andre sprog end dansk. Slangordene har deres medvirkning til at vi kan snakke med resten af verden, omend det blot er en lille smule.